![](https://vec-eftf.dk/wp-content/uploads/2020/09/terasse-1.jpg)
TERRASSER
En terrasse er et ekstra rum i haven, hvor du kan tilbringe sommerens lange lyse nætter. Med en terrasse kan du forlænge sommeren, idet du kan sidde på terrassen det meste af året. Der er plads til grillaftner med gode venner, du hygge dig med en kop kaffe i fred og ro i solstolen eller tid til søndagshygge med kaffe og aviser.
Skab et godt uderum
Vi har mange års erfaring med at bygge terrasser. For eksempel kan vi bygge den på stolper, så du får en dejlig udsigt udover haven. Den kan bygges som en overdækket terrasse eller som en decideret udestue, du kan benytte det meste af året. Har du allerede en dejlig terrasse, som du er glad for, men som blot trænger til renovering, kan vi hjælpe dig. Vi kan renovere din terrasse ved at slibe den, give den olie eller en omgang maling, eller lave småreparationer – så den bliver så god som ny.
Vælg de rigtige materialer
Når du skal anlægge en ny terrasse, er der en del ting at tage med i betragtning. Skal den være klassisk rektangulær, cirkel- eller en amøbe-formet? Den kan også bugte sig langs huset og skabe flere små ”rum”, så du får endnu mere ud af terrassen. En terrasse kan anlægges med mange spændende og eksotiske træsorter. Der er fordele og ulemper ved de forskellige træsorter, men skal din terrasse holde længst muligt, vil vi altid anbefale, at du benytter kernetræ.
Når vi laver terrasse, benytter vi som oftest hårdt træ. Der er mange fordele ved at arbejde med hårdt træ i forhold til trykimprægneret træ. De vigtigste er, at holdbarheden er længere, samt at træsorterne er holder sig smukkere i længden.