GIPS ARBEJDE
Står du og mangler et ekstra rum i din bolig, kan det være en god idé at få sat en gipsvæg op. En gipsvæg er, i modsætning til en væg i beton eller mursten, sjældent bærende eller stabiliserende. Det betyder, at væggen nemt kan fjernes, hvis du igen vil have slået de to rum sammen til et.
Vi udfører alle former for gipsarbejde, og kan rådgive dig om, hvordan du kan ændre husets ruminddeling og udnytte pladsen mest optimalt. Derudover følger vi naturligvis alle gældende lovkrav. Der er særlige krav til opsætning af gips i vådrum, derudover er der yderligere krav mht. elinstallationer i forbindelse med montering af gipslofter.
Gips til efterisolering og lofter
Gips er også bredt benyttet til efterisolering af lofter. Bor du i et ældre hus, som er dårligt isoleret, så kan en isolerende gipsvæg forbedre dit varmetab markant. Det er også muligt at få efterisoleret sin væg med en forsatsvæg, hvor man samtidigt kan få monteret dampbremse på væggen, så huset får samme tæthed som nyere huse.
Gips er et fleksibelt materiale, hvilket også gælder i forhold til gipslofter. Gipsplader til et loft kan enten være helt glatte eller man kan med fordel anvende akustikplader til rum med højt til loftet. Når du får monteret gipslofter, skal du være opmærksom på antal gipslag. Vi anbefaler altid, at man som minimum får monteret 2 lag gips ift. brandsikkerhed.